Stress-symptomer er kroppens små og store beskeder...
Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvilke symptomer man oplever eller har ved stress.
Måske oplever du flere fysiske stress-symptomer så som hovedpine, forstoppelse, svimmelhed eller muskelspændinger.
Måske svinger dit humør, du er forvirret og har måske svært ved at huske og koncentrere dig.
Eller måske spiser du mere fastfood, sukker og drikker mere alkohol end du plejer.
Når du mærker stresssymptomer så - stop op, og mærk dem, sådan virkelig mærke dem.
Du kan evt lave en nem og hurtig kropsscanning af din krop, hvor du mærker hver enkel kropsdel en af gangen.
På denne måde får du mærket alle dine stress-symptomer en efter en.
Det er også vigtigt, at du får tænkt over, hvorfor de er der...
Hvad er det, du er stresset over?
Ofte kan det være dine egne tanker, om dig selv, som er stressende.
Hvilke tanker, der stresser, er meget individuelt.
For nogle handler det om, at de ikke når, de opgaver som de skal nå, for andre handler det om, at de ikke har den karriere eller job, som de synes, de bør have, at de ikke slår til som mor eller som hustru, at de føler, at de skal præstere hele tiden osv.
Selvfølgelig er årsagen eller årsagerne til stress ofte komplekse og meget individuelle, så jeg generaliserer lidt.
Men du skal prøve at finde ud af, hvad der ligger bag ved dine mønstre, vaner og rutiner og også de tanker, som du tænker, når du oplever dine stresssymptomer. .
Forhold dig til de tanker, der stresser dig.
Du kan evt skrive tankerne ned i en kropsdagbog, det vil hjælpe dig med at se mønstrene bagved dine stress-symptomer.
Du kan med fordel også kigge på hvilke værdier der ligger bag, og hvilke værdier, som du vil basere dit liv på?
Skriv følgende ned i kropsdagbogen i notatform:
Tid: klokkeslæt og dato
Stress-symptom: uro, svimmel
Årsag: Hvad ledte op til symptomerne
Bemærkning:
Kropsdagbogen er et af de mest effektive stress-redskaber, som man kan bruge i forbindelse med stress-håndtering.
Da det over tid giver et rigtig godt indblik i, hvad der stresser og hvorfor.
På denne måde kan man bedre identificere ens “stressere” og kan derfor bedre ændre dem og være handlingsorienteret.
Når man har stress, så oplever man som sagt mange forskellige stress-symptomer, som varierer fra person til person, men de er alligevel ofte ret typiske.
Her er en liste, den er langt fra udtømmende og alle symptomerne behøver ikke at være tegn på stress isoleret set.
Hvis du oplever eller har fysiske, psykiske symptomer, bør du altid få dem undersøgt hos din læge.
Du må meget gerne lægge mærke til, hvilke symptomer du har, på hvilke tidspunkter og i forbindelse med hvilke aktiviteter eller episoder, du oplever dem.
Skriv dem eventuelt ned i en kropsdagbog og vis dem til din læge og stressrådgiver.
Stress-symptomer:
Fysiske:
Hovedpine
Rygsmerter
Muskelsmerter og spændinger
Følelsesfortyrrelser
Træthed
Forstoppelse
Diarre
Smerter i brystet
Forhøjet blodtryk
Søvnløshed
Svedeture
Svimmelhed
Lyd og lysfølsom
Tinnitus
Appetitløshed eller trang til meget mad
Kolde hænder/fødder
Hjertebanken
Åndedrætsbesvær
Søvnproblemer
Mareridt
…der kan være andre fysiske symptomer?
Psykiske:
Depression
Angst
Lav selvværd
Hjælpeløshed
Håbløshed
Aggressivitet
Vrede
Nervøsitet
Irritabilitet
Humørsvingninger
Tab af kontrol
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
…der kan være andre psykiske symptomer?
Adfærd:
Rastløshed og uro
Skærer tænder
Drikker mere
Spiser mere
Ligeglad med sit udseende
Har svaler ved at være social
Ubeslutsomhed
Bider negle
Svært ved at læse eller se TV
…der kan være andre adfærdsmæssige symptomer?
Igen stop op og mærk dine stresssymptomer, din krop sender dig små og store beskeder, for at få din opmærksomhed, den stopper ikke, før du lytter - symptomerne bliver bare flere og kraftigere.
Stress skal altid tages alvorligt, da kroppen sender dig disse symptomer/alarmklokker, for at du skal reagere og stoppe op!
Hvis du er interesseret i en god kropsscanning, så kontakt mig, og jeg sender dig en.
Du kan læse mere om meditation og kropsscanning på denne side under "Hjælp til selvhjælp"
- og om stressens faser på denne hjemmeside.