Overspisning kan ofte have sammenhæng med traumer, depression, stress og angst.
Hvis du oplever episoder med overspisning eller lysten til mad forsvinder i forbindelse med din stress, depression og angst.
Så kan det måske fra din part være et ihærdigt forsøg på at finde ro i et indre kaotisk følelsesliv, der blandt andet kan være præget af din angst, stress eller tidligere traumer.
Vi kender alle til, når vi har det skidt, at vi så finder trøst i et stort stykke dejligt chokolade.
Det er fint, det skal bare ikke blive vores eneste trøst.
Ellers bliver det selvsabotage.
Som start så kan behandlingen rettes mod at nedsætte hyppigheden af overspisning.
Men under alle omstændigheder så skal man først sørge for at få behandlet den konkrete angst, stress eller depression.
Kan angst og stress påvirke din appetit?
Det er ikke kun overspisning, som kan blive problematisk, det kan også være at spise for lidt.
Overspisning og spise for lidt er almindelige måder at håndtere følelser som stress, angst på, og det at blive følelsesmæssigt overvældet.
At spise for lidt har en tendens til at være en almindelig reaktion på akut eller midlertidig stress, mens overspisning er mere forbundet med langvarig stress.
Det kan selvfølgelig variere.
Måske oplever du, at du ofte snacker meget efter et vigtigt opkald på jobbet eller når du føler dig presset.
Eller måske efterlader et stort sammenstød eller skænderi med din veninde, partner, kollega, svigermor dig uden appetit.
Disse to spisevaner er i forskellige ender af spektret, men de er begge normale reaktioner på stress og angst.
Mange siger, at de spiser som reaktion på stress, mens andre rapporterer, at de springer et måltid over på grund af stress.
Både at spise for lidt og overspisning er helt almindelige måder at håndtere visse følelser på, når man er stresset, angst eller har følelsen af at være overvældet.
Det skal dog siges, at denne adfærd til spisning ikke kun er begrænset til stress, angst og følelsen af at være overvældet.
Hvad du skal vide for at tage kontrol over den angstfyldt spiseadfærd.
At spise for lidt har en tendens til at være mere forbundet med den mere akutte stress.
Det kan være den første skole- og arbejdsdag, at skulle til eksamen, stå i kø eller sidde fast i trafikken.
Når kroppen er stresset, så aktiverer den kamp-eller-flugt-responsen
Når det sker, så skal vi gøre os klar til at 'flygte eller kæmpe', grundet dette så bliver flere af kroppens ressourcer ledt væk fra ting, som vi ikke umiddelbart har brug for i øjeblikket, så som vores fordøjelse.
Derudover er stress eller angst ofte ledsaget af forskellige fysiske symptomer fra fordøjelsen.
Symptomerne fra fordøjelsen er ofte forbundet med kvalme, kramper, mavesmerter og diarré.
Så det kan også være medvirkende til, at vi afholder os fra at spise normalt.
Typiske tegn på at spise for lidt:
Glemmer måltider
Springer over måltider
Har ingen lyst til at spise
Arbejder i timevis af gangen uden at tænke på at spise
Taber vægt
Langvarig stress kan derimod have den effekt på nogen. at de begynder at vise tegn på overspisning.
Overspisning kan være en mere almindelig reaktion på kronisk stress.
Hvis du fx går igennem længerevarende sygdom. kæmper i dit privatliv eller på dit job, går i et dårligt arbejdsmiljø, arbejder længe og hårdt uden pauser, bliver udsat for traumer eller er i et følelsesmæssigt voldeligt forhold.
Når du oplever den mere kroniske stress, så frigives stresshormonet kortisol i din krop, hvilket kan fremme din madtrang og umiddelbart give dig en øget lyst til at spise.
Når folk oplever kronisk stress, så søger de måske trøst i maden, og det kan føles trøstende at spise god og lækker mad.
Når du spiser, så frigiver det dopamin, og det føles godt.
Det bliver på en måde en flugt.
Så det at spise, det kan umiddelbart føles som en nem udvej altså en flugt eller som en god distraktion.
Du tror måske, at du via maden bedre kan håndtere den stress eller angst, du står over for.
Typiske tegn på overspisning:
Vil ofte have flere portioner
Spiser ofte alt mad i sin nærhed
Ikke opmærksom på madtype eller portion
Gemmer mad
Sætter trøst i mad
Hvordan kan en ængstelig spiseadfærd påvirke dit helbred?
Noget stress er helt normalt, og den lejlighedsvise indvirkning på dine spisevaner vil ikke skade dig.
Men hvis en person spiser meget lidt i lang tid, så kan det have uheldige effekter på organismen.
Over tid kan resultatet blive træthed, immunforsvaret bliver påvirket og med tiden kan man måske opleve underernæring, som kun vil forværrer
stressen og angsten.
Husk at du altid skal have din læge med på råd.
Konstant overspisning har også nogle uheldige bivirkninger over tid.
Ud over alle de åbenlyse fysiske konsekvenser som man får af vægtøgning, atter udskiftning af ny garderobe, får dårligere mobilitet eller risiko for forhøjet blodtryk og diabetes.
Man bevæger sig ofte også noget mindre, hvis man er overvægtig.
Vægtøgning er ofte også forbundet med følelser af tristhed og depression.
Så det er bedst at få arbejdet med årsagen til sine spisevaner inden de når at udvikle sig.
Så få hjælp til din stress, angst eller depression i god tid - gå ikke for længe med det selv.
Sådan korrigerer du dine dårlige spisevaner
Hvis du bemærker, at du overspiser eller spiser for lidt, så er der et par ting, du kan gøre for at løse det.
Det første skridt, det er at bestemme årsagen til dine følelsesmæssigt drevne kostændringer.
Hvis vi løser årsagen til vores følelser, så kan vi mindske chancerne for, at vi vil vende os mod maden for at håndtere eller kunne klare os.
Prøv at lave en mad-dagbog.
I denne dagbog skal du skrive:
Hvad du spiste
Hvor sulten var du, før du spiste på en skala fra 1 til 5
Hvor mæt følte du dig bagefter på en skala fra 1 til 5
Hvordan følte du dig, før du spiste?
Hvordan følte du dig, mens du spiste?
Hvis du scorer lavt på sult-skalaen før spisning og højere på mæthedsskalaen efter at have spist.
Så kan det være en indikator, der giver næring til din spisning frem for sult.
En mad-dagbog det er kun et redskab ud af mange, men den kan effektivt kaste lys over din adfærd ift mad og madvaner.
Du kan også stille og roligt begynde at ændre din adfærd.
Når du overvejer at ændre din adfærd og spisevaner, så gå til din læge.
Når du føler dig stresset eller angst, så kan du prøve at anvende en anden taktik, end at ty til maden som det første.
Du kan lave en aktivitet.
Typisk er 15 minutter længe nok til at holde dig beskæftiget.
Aktiviteten skal fungere som en distraktion fra tankeløs spisning.
Når du har gennemført aktiviteten, så har du typisk distraheret dig fra følelsen af sult.
Hvis du stadigvæk er sulten efter aktiviteten, så er det okay at spise en sund snack.
Hvis du har en tendens til at glemme at spise, så skal du tage nogle aktive foranstaltninger for at sikre, at du får den rette kost.
Så skal du sørge for at sætte en alarm, så du sikrer dig ordentlig næring.
Sørg for at spise den rigtige kost.
Se mere og dette i denne over 40 siders Kost og Vitaminguide
I guiden er der beskrevet de vigtigste vitaminer og den rette kost, som du som minimum skal spise, hvis du er stresset eller angst.
Du sikrer også at dit blodsukker er stabilt, så du ikke føler samme sult.
Hvis du følger guiden, så vil du reducere din angst og stress.
Sørg for at have lidt nødder og nogle avocadoer i skabene og køleskabet, det vil booste din energi og hjælpe dig, hvis du er småtspisende.
Kend dine stressfaktorer
Er du opmærksom på dine følelsesmæssige (spise)triggere?
At kende de (stress)faktorer, der får dig til at række ud efter mad, det er det første skridt mod at stoppe med at spise ved stress og angst.
Det kan begynde med, at du tjekker ind hos dig selv.
Spørg dig selv inden du går ud i køkkenet:
“Skal jeg spise, fordi jeg er sulten” eller “Trøster jeg mig selv lige nu”.
Hver gang dette sker, så skal du prøve på at identificere, hvad du reagerer på, og derefter skal du notere det.
Det vil hjælpe dig med at afgøre, hvilke situationer der udløser den angstfyldte-spisning.
Sørg for at fjern de helt almindelige lovovertrædere fra køkkenet
De fleste mennesker kan nævne de fødevarer, de rækker ud efter, når de reagerer på angst eller stress.
Efter at have identificeret dine (stress)faktorer, så er det næste skridt at fjerne de fødevarer.
Du skal især fjerne de fødevarer, som er høj i fedt eller sukker-niveauet eller som er stærkt forarbejdet.
Du skal sørge for at dit blodsukker er stabilt, når du er stresset og angst ellers får du udsving i nervesystemet som en yo-yo.
Alt dette er udførligt forklaret i Kost og vitaminguiden.
Så det er vigtigt, at du eliminerer de fødevarer og snacks, som du har tendens til at række ud efter, når du er stresset.
Erstat dem derefter med mere nærende fødevarer, som kan hjælpe dig på rette vej eller dæmpe din sult, når du føler dig stresset eller angst.
Når stressen er høj, og der er mad i din nærhed, så skal du finde andre måder at finde trøst på.
Som tidligere beskrevet så er at lave en 15 minutters aktivitet en god ide.
Her er nogle flere ideer:
Tag en 15-minutters gåtur.
Lav en diaphragmatisk vejrtrækning.
Du kan finde rigtig mange gode vejrtrækningsøvelser i guiden “Slap af og træk vejret” eller på min hjemmesiden under artikler.
Du vil hurtigt finde roen og kunne slappe af med disse øvelser
Ring til en god ven eller et familiemedlem.
Lav nogle beroligende yogastillinger som at stå fremad, bøje sig frem, sommerfuglestilling, trekantstilling eller ben-op-væggen.
Lyt til en guidet meditation.
Hold dine hænder beskæftiget med en hobby som at strikke, tegne, bygge, gå i haven etc.
Hvad kan jeg gøre for at reducere stress i stedet for at spise?
At undgå stressspisning i øjeblikket det kræver hurtig tænkning og nogle redskaber som du hurtigt kan gå-til som en erstatningsadfærd.
En mere langsigtet løsning kan være at forebygge eller i det mindste minimere din stress eller angst.
Det er bedre end det forårsager stress-spisning i første omgang.
Her er nogle måder at inkorporere stress og angst educerende aktiviteter i din dag.
Bevæg din krop
Sørg for at bevæge din krop gennem fysisk aktivitet, det er en af de bedste måder at reducere stress og angst på.
Hvis du er langvarig stresset, så skal det være blid og nænsom motion.
Træning hjælper ikke kun din krop til at føle sig bedre tilpas, men det beroliger også dit sind.
Plus det giver en normal sult.
Reduktion af de skadelige virkninger af stress kan gennem blid fysisk aktivitet også hjælpe med at reducere:
blodtryk
hjerte sygdom
fedme
kronisk hovedpine
søvnbesvær
angst
depression
Brug mindfulness og andre beroligende redskaber og øvelser
Sørg for have en daglige praksis af flere forskellige beroligende redskaber.
Du kan benytte dig af mindfulness meditation, afspænding, afslapning og dybe vejrtrækningsøvelser.
Start med at afsætte 15 -30 minutter hver dag til at afsætte til en eller flere af disse aktiviteter.
Det er almindeligt at vende sig til mad, når du oplever indre eller ydre angst og stress.
Det er umuligt helt at undgå stress i din hverdag.
Derfor er det vigtigt, at du finder gode og sunde måder til at håndtere dine daglige stressfaktorer og angst på, som ikke involverer (stress)spisning.
Men hvis implementering af ny adfærd ikke giver stresslindring, så skal du overveje at tale med din læge.
De kan afgøre, om en henvisning til en proffessionel kan hjælpe.
Overvej at tilmelde dig Online Forløbet der får du alle de nødvendige redskaber og øvelser til at bearbejde uhensigtsmæssig mønstre, adfærd, vaner og rutiner.
Du får redskaber til at skabe ro og overskud i din krop og i dit sind.
Så du opnår den rette balance og ikke har behov for at ty til mad hver gang livet er svært.
Comentários