Når du tænker på angst, stress og sindet, så har du nok en tendens til at tænker på overvældende følelser eller en følelsesmæssig ustabilitet eller ubalance.
Men hvordan påvirker stress egentlig vores krop og sind, og hvordan påvirker det mere specifikt vores nervesystem?
Stress og angst har en evne til at påvirke alle kroppens systemer.
Både det respiratoriske, det kardiovaskulære, det endokrine og andre.
Nervesystemet er særligt følsomt over for stress, da det er det system, der arbejder med at regulere hver af de ubevidste kropsfunktioner såsom vandladning, hjertefrekvens og åndedrætsfrekvens.
Vi skal i denne artikel undersøge, hvad der sker med nervesystemet, når vi er angste og stressede.
Samt nogle af de metoder, der bruges til at hjælpe med at håndtere det.
Hvad sker der med nervesystemet, når vi er angst og stressede?
Nervesystemet er kontrolcenteret, der er ansvarlig for forskellige kropsfunktioner.
Det består af to systemer, det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Du har sikkert hørt om “fight or flight-reaktionen”, som er en reaktion, der styres af det sympatiske nervesystem.
I nutidens verden ser vi ofte kamp eller flugt som et svar på forskellige stressende situationer, der opstår i vores liv.
Hvorimod på savannen for mange mange år siden, der var der helt andre trusler, når vi skulle kæmpe imod sabeltigre.
Når vi bliver angste og stressede, så bliver vores kroppe styret af det såkaldte autonome nervesystem.
Dette nervesystem har som sagt to dele, det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem bliver aktiveret, når vi oplever farer, om de er indbildte eller reelle farer, og det gør os klar til kamp og flugt.
Mens det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, når vi er trygge.
Det parasympatiske bliver ligeledes aktiveret når det sympatiske har været aktivt et stykke tid, for at panikken ikke skal blive ved igen og igen.
Typer af stress der påvirker nervesystemet
I lighed med nervesystemerne er der to slags stress:
Der er den akutte stress og den mere langvarige kroniske stress.
Akut stress er repræsenteret ved en umiddelbar reaktion på en situation, som vi opfatter som truende.
Når først denne opfattede trussel er væk, så vender vores stresshormoner tilbage til deres normale niveauer, og der finder ingen langsigtede virkninger sted.
Kronisk og langvarig stress er en mere vedvarende stress, der ikke nødvendigvis sker på grund af en trigger.
Den kroniske stress kan være skadeligt for vores helbred, fordi det frembringer et stresshormon kaldet kortisol, som kan sidde fast i din krop hele dagen.
Det slider på krop og sind.
Du kan føle dig afmægtig, magtesløs, få koncentrationsbesvær plus et hav af fysiske symptomer.
Det rammer hele dig både socialt, fysisk pg psykisk.
For meget kortisol i kroppen kan betyde en række helbredsproblemer såsom vægtøgning, hormonubalancer og inflammation etc.
Stress og hjernen
Frigivelsen af kortisol i dit system grundet længerevarende stress kan også have effekter på hjernen.
Samt hvordan hjernen fungerer med resten af din krop.
Stressreaktionen fortæller hjernen at den skal sende et signal til binyrerne, om at de skal frigive adrenalin.
Denne frigivelse kan forårsage forhøjet blodtryk, øget blodsukker eller øget hjertefrekvens.
Kortisol “skader” også hjernen, da det kan dræbe celler i hippocampus.
Så det går ind og påvirker de kognitive evner.
Man kan simpelthen miste evnen til kunne tænke rationelt
Man kan have svært ved at have overblik, fokusere, koncentrere sig eller at kunne løse problemer.
Det er tydeligt, at stress kan påvirke nervesystemet og hjernen, hvilket ikke ligefrem føles super godt, for de personer der hver dag skal kunne håndtere længere perioder med stress.
Så derfor skal du finde forskellige måder at begrænse stressen på.
Så su giver sin krop, hjerne og nervesystem den pause, som den så desperat har brug for
Hvordan det parasympatiske nervesystem kan sænke stress og angst.
Det sympatiske og parasympatiske nervesystem arbejder gensidigt sammen om at regulere puls, vejrtrækning og stressniveauer i kroppen.
Når din krop er under pres og stress, uanset om det er, fordi du er forsinket til toget, bagud med dine regninger eller forsøger at løbe en Marathon, så sætter det flere systemer i gang.
En af disse er det parasympatiske nervesystem.
Med tid og øvelse kan du faktisk forbedre dette system, så det reducere din stress og angst, så du hurtigere kan føle dig mere afslappet.
Det parasympatiske nervesystem
Hvorfor er det vigtigt, at det fungerer, og hvordan kan du se, om dit eget fungerer korrekt.
Lige en opsummering
Det parasympatiske nervesystem er en del af kroppens autonome nervesystem.
Dens partner er det sympatiske nervesystem, som styrer kroppens kamp eller flugt-respons.
Det er den respons, der går i gang, når vi føler os truet eller ved stress og angst.
Det parasympatiske nervesystem styrer kroppens evne til at slappe af.
Det kaldes nogle gange "hvile og fordøje" tilstanden.
Det hjælper dig med at opretholde daglige funktioner så som din hvilepuls, dit stofskifte og det er også med til at påvirker din vejrtrækningshastighed.
Det holder dig i bund og grund i en afslappet tilstand.
Hvilken rolle spiller det parasympatiske nervesystem i stressresponsen?
Lige nu er der mange ting, der forårsager at folk får stress, det kan være af neurologisk eller psykologisk art.
Uanset hvad…så får det kroppen til at føle, at det er kamp-eller-flugt-tid.
Det kan komme og forårsages af, at stå op foran et lokale fyldt med mennesker før du skal lave en præsentation, eller måske går du glip af et vigtigt opkald, kommer for sent til et vigtigt møde…
– alt dette skaber kaos i dit sympatiske nervesystem, hvilket får kroppen til at føle, at den måske er i fare.
Det høje stressniveau holder din puls forhøjet, udvider dine pupiller, hæver dit blodtryk og holder alt i din krop i høj alarmberedskab.
Det parasympatiske nervesystem laver noget, der hedder nedregulering.
Det fungerer hovedsageligt ved hjælp af en nerve kaldet vagusnerven, som sender impulser fra hjernen til kroppen, men også tilbage fra kroppen til hjernen.
Vagusnerven er god at få i gang altså aktivere med forskellige øvelser og redskaber.
Det sænker dit stress og angstniveau markant.
Jeg laver ofte små online workshops med øvelser i vagusnerven, hvis du virkelig vil nedsætte din stress og angst markant.
I bund og grund fortæller dit parasympatiske nervesystem din hjerne, hvad der sker, i stedet for at din hjerne fortæller din krop, hvad den skal gøre.
Hvis dette system fungerer godt, så reducerer det din risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde, det øger din fordøjelsesmetabolisme, så det er bedre for din tarm, og det mindsker faktisk også migræne.
Det vil også give dig et bedre følelsesmæssigt og fysisk helbred og muligvis endda en længere levetid.
Så det er bare med at lære disse øvelser.
Hvordan ved du, om dit parasympatiske nervesystem fungerer korrekt?
Dette er et lettere forsimplet eksempel, men det kan være vejledende.
En god test kan altid udføres, hvis du har en pulsmåler ved hånden.
Se på din hvilepuls, tag derefter en dyb indånding og hold den, og bemærk hvor højt din puls stiger, stiger den f.eks. med 20 slag i minuttet.
Når du igen puster ud, hvis din puls ret hurtigt falder tilbage til din hvilepuls, så fungerer dit parasympatiske nervesystem godt.
Hvis du inhalerer, og din puls hopper og forbliver høj, så betyder det, at din krop er i en højere tilstand af stress, og dit parasympatiske nervesystem ikke hopper ind for at nedregulere.
Måske er du bare træt eller du kan måske også lige have oplevet et højt niveau af stress på arbejdet eller derhjemme.
Nogle gange kan der gå kludder i systemet…
Hvis din krop er gået i alarmberedskab, og dit parasympatiske nervesystem ikke ved, hvordan det skal stoppe stressen.
I den situation der kan du selv markant forbedre, hvordan dit parasympatiske nervesystem fungerer.
Der er mange måder at øve sig i at bruge dit parasympatiske nervesystem på.
Det kan omfatte mild motion, meditation, yoga, dyb vejrtrækning og endda gåture i naturen.
For nogle mennesker kan den traditionelle meditation føles tung og svær.
Men måske har de desværre ikke selv mærket de mange kræfter, der er i selve meditationen, det er virkelig helende på så mange måder.
Uanset hvad så handler det om, at finde din krops måde at meditere på, hvad der hjælper dig med at nedregulere og finde ro og afslapning på.
Måske har du brug for et bad eller for at bestille en massage.
Du kan også lytte til musik, det kan være en god måde at tune ind og slappe af på. Når du lytter til musik, så lukker du nemmere ned for dine andre sanser.
Uanset hvad det er, så bør det ikke involvere noget, der stresser dig.
Selv en video der giver dig et dybt mavegrin kan være godt.
Det skal bare få dig til at føle en positiv energi, det vil forstærke det parasympatiske nervesystem.
Forhåbentlig forgår det hele i et beroligende miljø, der kan hjælpe din krop med at dekomprimere og slappe af.
Hvordan påvirker træning det parasympatiske nervesystem?
Motion øger endorfinerne, de glade hormoner.
Disse glade hormoner signalerer til din krop, at du ikke er i fysisk fare.
Når du træner, så virker det sympatiske nervesystem og hjælper med at hæve din puls, mens det parasympatiske nervesystem regulerer, hvor højt din puls går.
Hvis du træner med høj intensitet, så vil du ikke have, at din puls springer ukontrolleret.
Der bør være en gradvis stigning, sammen med en gradvis stigning i blodtryk, svedfrekvens og vejrtrækningsfrekvens.
Alt dette vedligeholdes af det parasympatiske nervesystem.
Hvis du ikke varmer op korrekt, eller hvis du er i en konstant stresstilstand uden for træningen, så vil det sympatiske nervesystem tage over og konstant holde pulsen høj.
Det er også vigtigt at sørge for, at du laver en nedkøling, for det er din krops evne til at forberede sig på det næste.
Hvis du ikke har en nedkølingsperiode, og dit hjerteslag stadig er høj, og du hopper videre til det næste og næste, så vil din puls forblive deroppe.
Den har ikke tid til at komme ned og fortælle din krop, at din træning er slut, fordi du nu er videre til det næste.
Det skal din krop indse, men det kan den kun, hvis du fortæller den det.
Hvad hvis din puls eller dit blodtryk forbliver højt selv efter en nedkøling?
Hvis en persons hvilepuls og blodtryk konstant er forhøjet, vil det sandsynligvis være vigtigt at se en læge for at sikre, at det ikke er noget der kræver lægehjælp eller medicin.
Du skal muligvis også få en fysisk test eller en stresstest, før du starter en intens træningsrutine.
Du skal i min bog slet ikke træne hårdt, hvis du har stress, da det stresser dig yderligere
Ovenstående er bare forklaringen på hvad der sker i kroppen.
Hvad kan du gøre, hvis du føler, at du ikke har tid til mild træning eller meditation hver dag?
(Selvom det i min bog er en klar prioritering).
At starte i det små hjælper virkelig.
Du behøver ikke bruge en masse tid på det…selv 5 til 10 minutter om dagen kan gøre en kæmpe forskel.
Det vigtigste er at gøre noget, der bringer dit sensoriske og neurologiske input til et minimum.
Prøv at inkorporere det igennem hele dagen i små intervaller, hvis du kan.
Det vil hjælpe dig betydeligt at inkorporere afslapning.
Hvis det er et valg mellem at være aktiv og træne eller hvile og afslapning, så prøv at mærke og vurdere, hvad der vil være mest gavnlig for din krop i det øjeblik.
Hvis du vil have alle øvelserne og redskaberne til at aktivere dit parasympatiske nervesystem og dermed få ro og bearbejdet din stress og angst.
Så kan jeg anbefale Online Forløbet, det har hjulpet mang mange mennesker ud af stress og angst.
Comments