Jeg bliver ofte spurgt om, “hvor lang tid tager det?” og “Hvornår bliver jeg rask?”
Kære du. du fik ikke din stress over natten, og den forsvinder heller ikke over natten.
De fleste der bliver ramt af stress, ønsker selvfølgelig at blive hurtig rask igen og dermed føle sig og blive ”normal” igen.
Men kære du, jeg bliver desværre nødt til at sige, at det tager tid og megen tålmodighed at komme sig over langvarig stress.
Det er en længere proces, hvor det føles som ”to skridt frem og ét tilbage” igen, igen og igen.
Du vil banke hovedet mod muren mange gange. Det er normalt.
For hvis du ikke væltede flere gange, så ville du gøre, hvad du altid har gjort. Det er der ingen læring i.
Du skal begynde at øve dig i, at overgive dig selv til processen.
Lyt til din krop og ikke dit hoved.
Opgive håbet om at din stress forsvinder hurtigt.
Kroppen skal nok restituere i sit eget tempo.
Det er ikke dit hoveds tempo, der skal bestemme det.
For dit hoved altså dit ego det vil altid kæmpe og aldrig overgive sig, det er egoets lod.
Hvis du kæmper imod din krops signaler, hvis du ikke vil mærke eller have dem, så bliver det en lang og hård kamp.
Det er ofte meget svært at komme ud at stressen helt selv, da det ofte er hovedet og ens mønstre, der tager over.
Når mønstrene og hovedet tager over, så sidder man i saksen igen og igen.
Derfor skal man have en stressrådgiver i hånden, da man faktisk ikke selv kan se sine egne fastgroet mønstre.
Især fordi ens hjerne er total sovset ind i og forgiftet af stresshormonet kortisol.
Det bevirker, at man ikke har det fulde overblik, og man kan ikke se klart.
Du kan ikke gå tilbage til det liv, du havde. Det er slut.
Dit tidligere liv fik du stress af.
Så hvis du hele tiden sigter mod dit tidligere liv, så er du allerede sat skakmat.
Så giv slip og lær dig selv at kende.
Få nye vaner, rutiner og identificere dine styrende mønstre, så du kan få og leve et nyt og sundere liv.
Et liv hvor du styrer fra et frit hjerte og ikke dine mønstre og dit hoved.
Det tager tid at skabe gode vedvarende læsninger og forandringer, men det er det hele værd.
At lære dig selv at kende og dine stresssymptomer er essentielt for at forebygge din stress.
Dine stresssymptomer er nemlig ikke dårlige, det er din intelligente krops måde at advare dig på.
Symptomerne er små gaver til dig, gaverne er dog ikke særlig flot pakket ind, men de er der, for at du skal lytte.
Dine symptomer, når du er stoppet op, er helt ufarlige selvom de føles forfærdelige.
Men derfor skal de ikke overhøres.
Så mærk de forskellige stresssymptomer over tid.
Der kan være psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige symptomer.
Stille og roligt vil de falde.
Men ikke hvis du presser.
Men mærker du tiltagende og vedvarende symptomer, så bør du altid stoppe op og tage dine symptomer alvorligt.
Så har du igen presset eller gået for langt.
Du skal lære kunsten at balancere imellem stress og pres eller hvile og ro.
Hvor lang tid det tager…
Ja vi er alle forskellige og alle kan udvise forskellige symptomer.
Der er typiske symptomer, men du kan sagtens opleve symptomer som er atypiske.
Husk at lade være med at gå for hurtigt på arbejde også selv om økonomien eller kommunen presser på.
Det tager tid at komme sig, hvis man tager afsted før symptomerne er væk, så sidder du i stressen igen kort tid efter.
Plus at det tager længere og længere tid for hver gang at komme sig.
Måske er du så uheldig at din dyrebare hjerne tager skade.
Så lyt til dig selv, du har kun dette liv.
Så pak sin stolthed væk, egne og andres forventninger og lyt til din krops-fortælling, mavefornemmelse og hjerte.
De vil altid guide dig i den rigtige retning.
Prøv at tilmelde dig online forløbet
Der lærer du at blive guidet fra dit inderste og ikke fra dine eller egne forventninger og dine omgivelser.
Du lærer at lytte til dig selv, sige fra og kende dine egne grænser.
Du skal nemlig lære dig selv at kende og øve mange forskellige redskaber, før du træder ud i samfundet igen.
De skal sidde på rygraden.
Ellers gør du, hvad du altid har gjort.
Ja det er godt beskrevet😊jeg skal nok lige læse det nogen gange og arbejde lidt mere med at acceptere det hele og huske at sige fra og lytte lidt bedre til min krop og ikke mit hovede.. det har vist altid været mit problem🙈😰