At komme ud af stress og angst er som at bestige et kæmpe bjerg, sådan føles det ofte.
At komme ud på den anden side af stress og angst er = hårdt arbejde.
Især når man føler, at man mangler alle svarene, redskaberne og de nødvendige ressourcer, som der skal til.
For man er bare så slidt, trængt og udmattet.
For det er hårdt:
Når hverdagen vælter
Når tingene går skævt
Når der er stilstand
Når der ikke er nok progression
Når alt ikke lige blev som man ønskede.
Hvad kan man så gøre?
Man har altid nogle valg.
Man kan vælge at blive offer og synke ned i håbløsheden, selvmedlidenheden og tristheden.
Eller
Man kan vælge at tro og håbe - og have tillid til at det hele nok skal gå.
Man kan lære at være med og acceptere ens skæbne eller nuværende situation.
Selv i forfærdelige og uoverskuelige situationer eller når kroppen smerter, eller når du er dybt frustreret og såret, så hav altid håb.
Søren Kierkegaard skrev engang:
“At når modløsheden hersker, er håb din eneste vej ud”.
Håb er drivkraften for udholdenhed.
Hvis der var nogle få ting, som vi kunne få lov til, at bære med os igennem hele vores liv, så ville tro og håb være nogle vigtige elementer.
Håb og tro giver mening til vores liv.
Hvor der er håb, er der liv og vilje.
Håbet og troen på, at uanset hvad du måtte møde af modgang, så kan du rumme det.
Håbet og troen på, at du har alle ressourcerne inde i dig, til at kunne klare tristhed, smerter eller anden modstand i livet, som du evt står overfor.
Håbet og troen på, at alt bliver godt igen, der er altid lys forude.
Håbet og troen på, at du er helt okay, præcis som du er i dette nu.
Håbet og troen på, at du er meget stærkere, end du måske går og tror.
Håbet og troen på, at den situation, som du befinder dig i lige nu, den passerer.
Du kan godt komme igennem den, uanset hvor lang tid det tager - eller hvad outcome det ender med.
Håbet og troen på at alt er foranderligt.
Så lad der være håb og tro på, at troen og håbet aldrig forlader os, da det er nogle af de elementer, som kan guide os videre.
Nogle gange, selvom du føler, at du har prøvet og gjort alt, der står i din magt, så er det eneste, du kan gøre er at have tillid.
Også selvom om situationen er hård og smertelig.
At komme sig over stress og angst kan nogle gange føles som at skulle bestige Mount Everest.
Det kan virke helt uoverkommeligt og total urealistisk i ens nuværende situation.
Derfor kan man som tidligere nævnt blive opgivende og få en tendens til at gemme sig under dynen og sige “det orker jeg ikke”, men så er der jo, intet der forandrer sig.
Man kan derfor nemt falde ned i depressions mørke eller afmagt, da det hele virker totalt uoverskueligt.
Men det hele starter med, at du sætter en fod foran den anden, og med små sikre skridt, så er du allerede længere end tidligere.
Så er du på vej.
Så skal du nok få besteget bjerget.
Det kan være, at du midt i processen finder ud af, at udsigten fra et mindre bjerg også kan også være godt.
Vi behøver ikke altid at kunne leve og være på den højeste tinde for at have det godt.
Som jeg skrev i overskriften:
“Hver bjergtop er indenfor din rækkevidde, hvis du bliver ved med at tro og klatre”.
Der er jo mange forskellige bjergtoppe derude, og man behøver ikke altid vælge den højeste.
Så hav håbet, troen og modet på at det hele nok skal gå.
I stedet for at du bukker under for modløsheden.
Modløsheden må gerne være der.
Men den skal ikke fylde alt.
Træk vejret dybt og fortsæt med at klatre.
Lad ikke håbet gå i fuldstændig opløsning, for så åbner man måske døren op for en uventet gæst depression.
Nogle gange bliver vi nødt til at give slip, for at kunne acceptere det vi står midt i, men det er ikke det samme som at give op.
At tabe kan også være at vinde.
Selv når vi taber, så vinder vi noget nemlig erfaringen, klogskaben og noget nyt.
Så prøv at tilpasse dig din situation og acceptere, at der nogle gange er en vis uretfærdighed til.
Accepten er et vilkår, som er meget vigtig.
Selvfølgelig kan man blive ramt af sorgfulde følelser som tristhed, angst og vrede.
Men det er også foranderligt.l
Kommentare