Alle der har eller har haft stress inde på livet, tror jeg godt kan blive enige om at:
Det er umådeligt tungt og hårdt
Kroppen larmer, stressen stiger og sindet er i oprør.
Det er en pine at have så mange symptomer fra alverdens steder i krop og sind
Man kan ikke sove, man kan ikke hvile.
Man ramt på alle parametre i sit liv
Man føler sig ikke som sig selv
Man føler sig rodløs
Dine symptomer og din krop kalder på din opmærksomhed..
Den råber og skriger, der er fare på færde.
Fuldt stop.
Pas på mig.
Men du ved ikke helt endnu, hvordan du skal passe på dig selv...ellers havde du jo ændret på din situation, og havde det godt.
Det er dybt frusterende.
Det kan føles som om, at du befinder dig i et kæmpemæssigt følelsesmæssigt stormvejr, og du er nede på bunden af et dybt hul.
Du ved måske endnu ikke helt, hvad der stresser dig, og hvorfor du bliver ved med at falde ned i et hul og endnu et hul eller hvad du skal gøre for at komme hurtigere op af hullet.
Men prøv at se denne proces som at gå på en hullet grusvej.
I starten falder du ned i hullet uden at være bevidst om det.
Senere i processen kan du se hullet foran dig, men du falder alligevel ned i hullet.
Til sidste kan du se hullet og lære at navigere udenom.
Men det kræver bearbejdning, øvelse og atter øvelse.
For at kunne navigere uden om hullerne altså dine stressorer, så skal du hele tiden lære nye strategier, så du på sigt nemmere kan se hullerne og derefter navigere sikkert uden om.
Min egen historie
Da jeg selv gik ned med et massivt stresskollaps for mange år siden, jeg husker, det som var det i går.
Jeg følte, at jeg var faldet ned i et afgrundsdyb hul, som jeg ikke var i stand til at kunne komme op af.
Min krop skreg
Mit hoved skreg
Jeg kunne ikke læse i flere måneder
Jeg kunne ikke se TV i flere måneder
jeg kunne ikke komme op af sengen i flere måneder.
Jeg var i et følelsesmæssig oprør vred, såret, ked af det, sårbar, skamfuld og trist.
Jeg var og ville ikke være stresset, det var et nederlag i min optik.
Så jeg kæmpede med alle disse følelser inde i mig selv.
Stressen og symptomerne var på en eller anden måde min fjende.
Jeg ville bare have det bedre og have det til at gå over.
Det er jo lige netop det...
Alle der har stress, de vil også bare gerne have det til at gå over
MEN
Hvad nu hvis vi kunne rumme og omfavne stressen og symptomerne bedre.
Så symptomerne og stressen blev mindre farlig, så kunne vi måske lære at se dem som en ven.
Stressen er der for, at du skal stoppe op, lytte og mærke din krop og dig selv.
Stressen er der, fordi der er noget, du ikke hører
Du er gået over grænsen, for hvad din krop og dit sind kunne eller kan holde til.
Men det skal nok blive bedre, men der skal forandring til
Symptomerne skal nok forsvinde stile og roligt over tid.
Men det kræver tålmodighed, tid, behandling, redskaber og et stor varmt hjerte
Vi kan alle lære ikke at være i stress for længe og fjerne os fra stressen.
Der vil nemlig altid være stress omkring os og inde i os.
Vi kan lære at stoppe op, når vi knokler på.
Vi kan lære at give os selv næring og omsorg
Vi kan lære at balancere imellem pres og pause
Vi kan lære at sætte lys på vores vaner og rutiner
Det er et arbejde, som vi alle kan lære.
Når vi skal ud på den anden side af stress, så behøver vi ikke ændre hele vores personlighed eller hele vores bevidsthed.
Det er først og fremmest vores tanker, rutiner, vaner og mønstre som skal under lup altså undersøges eller ændres.
Det er en stor proces at gå igennem
Men symptomer vil forsvinde stille og roligt med den rette tilgang og behandling
Selvfølgelig skal man se på det hele menneske og rigtig mange forskellige aspekter af ens liv, det kan være lige fra kost, motion og søvn, men det er jo egentlig også vaner.
Men fat mod kære du
Begynd at se stressen og symptomerne som din ven, hvis du ser det som fjenden, så har du allerede tabt kampen lidt på forhånd.
Så kommer det til at gå op ad bakke.
Vores krop den hvisker, taler, råber og skriger i det sprog, som den kan formidle nemlig med symptomer.
Alt dette for at få vores udelte opmærksomhed.
Vores krop er virkelig det mest berigende og intelligent system, vi har.
Alt, der kommer fra vores krop, det kommer fra det mest ægte og oprigtigt sted - så lyt til vidunderet, det har ret.
Lyt derimod ikke for meget til hovedet og alle dets mange tanker, men lad os starte med at lytte og følge vores krop,, den har så meget, den gerne vil berette, hvis vi er villige til at lytte.
Så tag kun en dag ad gangen og tænk ikke for langt frem.
Det hele skal nok komme et skridt af gangen.
Lige pludselig er du oppe af hullet.
Nogle gange er det den lange vej, der skal gåes, men på denne lange, krogede og hullet vej, der lærer du så meget.
Du kommer nemlig ud på den anden side, som en stærkere og mere erfaren dig en version 2.0.
Så det er altså så vigtigt, at du finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke skridt, du skal tage eller føler dig parat til at tage.
Et af disse skridt kunne være Obline Forløbet, der lærer du alle disse trin i dit eget tempo
Comments